TR KASKET
Du er både kollega og TR på din arbejdsplads og det er vigtigt at tydeliggøre hvornår du optræder i rollen som TR. Din kollega kan dele en problemstilling og bare have behov for at lufte frustrationer. Samtidig kan der være behov for at løfte problemet op på et højere plan til gavn for alle. Spørg derfor din kollega om personen bare lufter frustrationer eller om du skal gå videre med det her. Det bedste scenarie ville være at kollegaen selv tog problemet op i de rette rammer, i henhold til at yde indflydelse, medbestemmelse og tage ansvar (MED-aftalen). I tilfældet hvor personen ikke, selv efter kraftig opfordring, ønsker at prøve at løse problemet, er det vigtigt ikke at miste tilliden fra kollegaen ved at gå videre med det. Undersøg hvorvidt det er muligt at løse problemet uden at udlevere din kollega og følg ellers løbende op med kollegaen.
Inhabil
Hvis du selv er påvirket personligt af den problemstilling du tager op, kan du erklære dig inhabil. Det er dig selv der siger fra i forhold til om du kan løfte opgaven professionelt.